Bakkegården er en bagerforretning med et stort sortiment på Køgevej i Roskilde. Virksomheden ejes og drives i dag af fjerde generation – Frank Back Madsen. Frank overtog posten efter sin far Finn, som har stået i spidsen for foretagendet siden 1975.
Bageriet har holdt til på adressen i mere end 30 år og er derfor godt funderet i roskildensernes bevidsthed. Men historien trækker spor længere tilbage i historien.
Familien brænder for faget
Familien bag den nuværende bagerforretning har været i faget i mere end en menneskealder. Det er 100 år siden Frank Back Madsens oldefar startede sin første bagerforretning i Colbjørnsensgade på Vesterbro. Efterfølgende har familien haft bagerforretning i Baggesensgade på Nørrebro og i Skovlunde.